• Andreas Davidsen

Bålteknik: Stearinbomber

Når man tit laver bål, er det en smart ting at have forskellige optændingsteknikker og materialer. Mange af de ting vil jeg komme ind på senere på bloggen, men i første omgang handler det om stearinbomber fordi det er en sjov aktivitet at lave med børnene, og det giver en god helhedsfølelse at man selv har været med at til at starte hele processen.


Stearinbomber er enkle at lave, og en rigtig god aktivitet at lave med børn.


OBS: Det er dog ikke helt ufarligt, da flydende stearin er brandfarligt, så pas på med ikke at vælte gryden ned i bålet eller haver så høje flammer at stearinen i gryden


Du skal bruge:

Gammel udtjent gryde (den er svær at gøre ren bagefter)

Lysstumper

Avis

Snor

Kniv


Sådan her gør du:

Tænd et bål og lad det brænde ned til ca medium varme. De største flammer skal være væk.


Saml dit grej sammen.

Rul avisen sammen om bind snor om. Bed evt din søster om hjælp :)

Bind 5-6 løkker om avisen. Sørg for at have en lang snor at holde i, og efter knuden skal der være omkring 5 cm snor som kan bruges som "lunte" til at antænde stearinbomberne.

Avisen skæres i stykker så man har et fint stykke avis med en løkke på midten.

Sæt gryden i udkanten af bålet. Enten på en rist eller direkte i bålet. Jeg har her brugt mit trofaste flytbare bålfad.

Når stearinen er smeltet tages gryden af varmen i stearinbomberne dyppes godt og grundigt. Lad dem gerne ligge lidt i stearinen så de kan suge en masse. Dyp dem også gerne ad flere omgange, efter de har tørret lidt.


De færdige stearinbomber ligges til tørre og til at køle af. Herefter opbevares de i en pose eller bøtte du kan tage med næste gang du skal tænde bål.

De antændes i "lunten" efter de er placeret blandt optændingen i dit bål. Min erfaring er at de brænder godt og længe, så de nemt kan antænde dit andet optændingsmateriale så du kan få godt gang i bålet.




245 visninger0 kommentarer
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

© 2019 VILD ILD. Vi ses ved bålet!